Børn og unge

Har du en mor eller far der drikker for meget?

Alle voksne ændrer sig, når de drikker. De kan skælde meget ud, blive meget triste og kede af det, være glade det ene øjeblik, og vrede det næste. De kan sove meget - og være svære at vække. Mange børn tænker, at hvis jeg ikke siger noget og opfører mig ordentligt, så drikker mine forældre ikke så meget.

Det kan være svært at forstå, hvorfor ens mor eller far drikker så meget. Men du skal vide, at det aldrig er din skyld, at dine forældre drikker. Vi opfordrer dig til at tage kontakt til en voksen, hvor du kan fortælle om de ting, du ser derhjemme. Det kan være en lærer på skolen, en pædagog, eller en anden voksen, som du kender godt, der kan hjælpe dig. Du er også velkommen til at kontakte os her på Rusmiddelcentret, hvor vi vil hjælpe dig med dine problemer.

Sidst opdateret 16. september 2015