Godt begyndt

Tillykke med graviditeten.

En nyfødt baby i sine forældres hænder

Graviditet og fødsel er en stor begivenhed, som bringer meget glæde i livet. Samtidig kan det, at vente barn sætte mange tanker i gang om barnet og familiens hverdag. Man kan blive usikker og mange spørgsmål melder sig ofte om fx barnets pleje, amning, kontakt, søvn, gråd, forældrerolle, parforhold og økonomi.

Forældrekurset 'Godt begyndt' er et tilbud til jer, som venter barn uanset om I er én eller to forældre, venter ét barn eller flere. I fællesskab med andre kommende forældre, kan I forberede jer på forældreskabet, så både I og jeres barn får en tryg start på livet.

I vil få viden og inspiration til at finde gode løsninger, der passer til jer og jeres barn, ligesom der vil blive rig mulighed for at dele tanker og forventninger og udveksle oplevelser og erfaringer med andre forældre.

Forløbet starter i graviditeten, hvor I forberedes på fødslen og den første tid med barnet.

I vil gennem forløbet møde professionelle og dygtige fagfolk, kunne få gode råd og vejledning af sundhedsplejersker, som er særligt uddannede i børnesundhed og familietrivsel og fungerer som tovholdere på alle kursusgange, dog ikke mødet på fødegangen.

Du kan følge med i holdoversigter og søge information på vores app 'Mit forløb', som du med fordel kan hente til iPhone eller Android..

Nyborg Kommune håber, at I har lyst til at være med.

Vi glæder os til at se jer.

 

Sidst opdateret 07. august 2018