Kost og vægt

Mangler du inspiration til en sundere livsstil med bedre madvaner? Læs mere om Nyborg Kommunes gratis tilbud om individuel kostvejledning og familierettede forløb.

De officielle kostråd

Ved at spise en sund og varieret kost, vil din krop få dækket behovet for vigtige næringsstoffer herunder vitaminer og mineraler. Du nedsætter risikoen for at udvikle alvorlige livsstilsygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt og kræft.

En sund og varieret kost er rig på fibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler og fattig på tilsat sukker, mættet fedt og salt.

En måde hvorpå du kan spise sundt er ved, at leve efter de 10 kostråd, vælge fødevarer med nøglehulsmærke og/eller fuldkornsmærke. Derved er du i højere grad sikret en kost, der er rig på livsnødvendige næringsstoffer og dermed skabe de bedste betingelser for din krop og dit sinds sundhedstilstand. 

De 10 kostråd gælder for det meste af den danske befolkning med undtagelse af børn under 3 år, småt-spisende ældre og personer med en sygdom, der stiller andre krav til maden.

Sidst opdateret 25. maj 2016