Kostvejledning

Er du overvægtig og har lyst til at ændre dine kostvaner?

En ung dame der skal vælge mellem et æble eller en doughert

Er du motiveret for vægttab, har du mulighed for gratis kostvejledning, hvis du bor i Nyborg Kommune og opfylder ét af følgende kriterier:

  • har et BMI på eller over 30
eller
  • et BMI på eller over 25 samt en kronisk sygdom

Kostvejledningen foregår i grupper og startes op med en individuel startsamtale, hvor vi taler om mål, motivation og parathed til at ændre vaner.

I kostvejledningen tager vi udgangspunkt i de officielle kostråd. Du vil blandt andet få viden om mad og motion, en guidet indkøbstur i et supermarked og redskaber til at finde varige livsstilsændringer. Du får hjælp og støtte til at arbejde med dine vaner i dit tempo og sætte dine personlige mål samt mulighed for at dele erfaringer med andre deltagere.

Hvis du er overvægtig, kan du henvises af egen læge eller selv tage kontakt til den kliniske diætist. Hvis du har en kronisk sygdom skal du tage kontakt til din egen læge, der kan henvise dig til kostvejledningen. Når Nyborg Kommune har modtaget henvisning fra din egen læge, vil du blive kontaktet med henblik på nærmere aftale.

For yderligere information om kostvejledningen kan den kliniske diætist kontaktes direkte.

Sidst opdateret 20. juni 2016