Motion og motorik

Mangler du inspiration til bevægelse? Find her en fritidsaktivitet eller information om mulighederne i det fri.

Boernpaahovedet

Anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne at være fysisk aktive mindst 30 min. om dagen, mens børn anbefales at være aktive mindst 60 min. om dagen.

Kan det betale sig at motionere?

Det kan betale sig for både børn, voksne og ældre uanset køn at komme i gang med at motionere. Du bliver mere glad og får mere energi og styrke til at klare hverdagen. Motion giver både fysisk og psykisk velvære. Hvis du er i tvivl, om du kan gå i gang med at motionere, skal du kontakte din egen læge først.

Styrkelse af helbredet

Regelmæssig motion bidrager til at bevare kroppen sund og rask. Herudover kan motion være med til at forebygge en række sygdomme og lidelser, f.eks. forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, overvægt, type 2 diabetes, stress, muskel- og skeletlidelser og visse former for kræft.

Motion behøver ikke være anstrengende for at have en sundhedsmæssig effekt. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt er det bedre at være fysisk aktiv med et par kilo for meget end at være slank og være inaktiv.

Sidst opdateret 19. september 2016