Overordnede retningslinjer for førskoleområdet

1.  Kosten skal leve op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger

Børn skal have dækket en stor del af deres daglige energibehov, mens de er i dagtilbud og det er derfor vigtigt, at maden er varieret, smager godt og ser indbydende ud. Desuden skal maden have en god ernæringsmæssig kvalitet, og skal derfor indeholde en passende mængde kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer og mineraler. Følger man Fødevarestyrelsens officielle kostråd sikrer man en sund balance og en god variation i hverdagen.

2.  Maden skal passe til det enkelte barns udvikling og alder

De 10 officielle kostråd gælder fra 3-års alderen. For nogle af kostrådene er der forskellige anbefalinger hvad angår mængder afhængigt af barnets alder. Derfor er det vigtigt at orientere sig om de enkelte kostråd, når man arbejder med børn i forskellige aldre. For børn under 3 år er det vigtigt at følge sundhedsplejerskernes rådgivning og de gældende vejledninger fra Sundhedsstyrelsen.
Det er vigtigt, at børn bruger deres tunge, kæber og tænder og får mad, der kræver tyggearbejde. De fleste børn, der starter i dagtilbud, er i stand til at spise mad, der skal tygges, og det er derfor godt at servere f.eks. groft brød og gnavegrønt for at stimulere tyggefunktionen. Maden til de mindre børn kan i starten være små bløde bidder og senere mere tyggevenlig mad, som skæres ud i mundrette stykker, der kan tages med fingrene.

3. Børnenes energi- og væskebehov skal dækkes i det tidsrum de er i institution

Børn skal have 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen. Det er vigtigt, at måltiderne er mættende, og at de fordeles jævnt i løbet af dagen. Et mellemmåltid, der kun består af frugt eller grønt, kan være godt til at stille den lille sult, men det er ikke nok til at bevare en mæthedsfornemmelse over en længere periode. Det anbefales, at et mellemmåltid består af det samme som frokosten, bare i mindre målestok.
Desuden er det vigtigt at børn får dækket deres behov for væske. Tørsten slukkes bedst i vand, og der skal derfor tilbydes vand mellem måltiderne.

4. Special- og diætkost skal være lægeligt begrundet

Special- og diætkost er mad, der indgår i en behandling, hvor det kræves, at enkelte fødevarer eller fødevaregrupper udelades af kosten. I disse tilfælde skal kostomlægningen ske efter vejledning fra familiens læge – evt. speciallæge eller diætist. Hvis institutionen finder det nødvendigt, kan der anmodes om en lægeattest.

5. Den mad, der serveres, skal være varieret og tage hensyn til forskellige kulturer

Alle børn uanset kulturel baggrund skal have mulighed for at spise sig mætte i et ernæringsrigtigt måltid. Omkring måltidet mødes forskellige traditioner og kostvaner, og der skal udvises respekt for dette.

6. Børnene inddrages i praktiske aktiviteter omkring måltidet, så der dannes grobund for socialt samvær og fællesskab

Et måltid handler ikke kun om at få dækket energibehovet. Selve arbejdet omkring måltidet med indkøb, bagning, tilberedning, borddækning og oprydning er i sig selv både praktiske og sociale processer, som børn elsker at være med til. For at give børnene lyst til at spise den mad, der serveres, eller den mad de har med hjemmefra, er det samtidig vigtigt, at der skabes gode og hyggelige rammer omkring måltiderne. Der skal tages hensyn til børnenes individuelle behov, eksempelvis kan spisetiderne være fleksible, børnene kan spise sammen i mindre grupper, eller man kan tage på udflugt og nyde madpakken i naturen.

Når der arbejdes i køkkenet skal gældende regler fra sundhedsmyndighederne følges, og der opfordres til at gøre en indsats for at lære børnene om fødevare- og håndhygiejne.

7. Ved bespisningsordninger skal kostplanen være tilgængelig for forældre

Den medarbejder, der har ansvaret for fremstilling af egentlige måltider, skal sikres relevant viden eller uddannelse og har desuden pligt til at sætte sig ind i den grundlæggende ernæringsrigtige kost. Når menuplanen er lavet, skal den hænges op eller være let tilgængelig for forældrene.

Når forældrene ved, hvad barnet har spist i løbet af dagen, er det lettere for dem at tilrettelægge menuen i hjemmet. Samtidig kan en synlig kostplan være med til at skabe en god dialog omkring mad og måltider og inspirere forældrene til at ændre madvanerne i hjemmet.

8. Daginstitutionerne skal være miljø- og ressourcebevidste i valg af fødevarer

Tilrettelægger man sine fødevareindkøb efter årstiderne, giver det både en økonomisk, ernærings- og smagsmæssig gevinst, og børnene bliver præsenteret for et varieret udbud af gode danske råvarer.

Af hensyn til børnenes sundhed og miljøet opfordres der til at købe økologiske råvarer, hvor det er muligt. Forarbejdede fødevarer må kun indeholde et minimum af farve- og tilsætningsstoffer.

9. Det anbefales at daginstitutionerne nedsætter et kostudvalg

Som nævnt i indledningen opfordres der til, at hver enkelt institution arbejder med mål og handleplaner omkring mad og måltider; et arbejde der kan udmunde i en mad- og måltidspolitik. Derfor er det en god idé at nedsætte et kostudvalg i den enkelte institution, der består af personale og forældre. Desuden kan der søges vejledning hos kommunens sundhedsfaglige medarbejdere.

På den måde kan arbejdet omkring mad og måltider løbende vurderes og revideres, og det vil gøre det daglige arbejde lettere for det pædagogiske personale, når rammerne for måltiderne er fastlagte.

Sidst opdateret 28. november 2016