Atter rekordstor tilmelding til aktivitetsdag for Nyborg Kommunes medarbejdere

Det er femte gang kommunen holder aktivitetsdag og antallet af deltagere vokser støt. Næsten 1000 medarbejdere har i år tilmeldt sig arrangementet.

Nyborg Kommunes aktivitetsdag 2016

Aktivitetsdagen har både motion og socialt samvær på programmet, da den rummer både gå- og løbeture, cykling, volleyball, fællesspisning og prisuddeling.

Den 24. maj kl. 17.15 skydes arrangementet i gang på stadion ved Idrætscenter Nyborg. Medarbejderne vil i hold af 5-7 deltagere gennemføre enten en gå-, løbe- eller cykelrute. Undervejs på ruterne skal der løses en række opgaver.
Ikke mindre end 18 hold dyster mod hinanden i en volleyballturnering på stadion.

- Det er helt fantastisk, at vi endnu engang har slået deltagerrekorden. Det viser, at vi alle gerne vil investere tid efter arbejde til at dyrke motion og fællesskabet med kollegaerne.
Sådan en dag er også med til, at vi alle lærer hinanden endnu bedre at kende på kryds og tværs, udtaler borgmester Kenneth Muhs, som også i år ser frem til en god fight i volleyballtuneringen.

Traditionen tro, sørger bandet Chasing Bliss for god stemning under fællesspisningen. De spiller kendte sange fra deres mere afdæmpede repertoire.
I forlængelse af spisningen er der præmieoverrækkelse til vinderholdene fra dagens aktiviteter og Nyborg Kommunes Arbejdsmiljøpris uddeles. Prisen går til den afdeling eller institution, som har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet i det forgangne år.

Kommunen støtter aktivitetsdagen økonomisk, men arrangementet er ligeledes støttet af flere lokale virksomheder, som venligt har sponsoreret både frugt, præmier og væske til deltagerne.

Program for aktivitetsdagen

Kl. 16.45: Velkomst v. borgmester Kenneth Muhs. Herefter er der fælles opvarmning.
Kl. 17.15: Startskud til aktiviteterne
Kl. 17.35: Startskud til den sene gårute
Kl. 18.40: Fællesspisning, præmieoverrækkelser og uddeling af Arbejdsmiljøprisen 2016

Alle ruter kan ses her

For yderligere oplysninger, kontakt

Kenneth Muhs, borgmester. Tlf. 6333 7101, e-mail: kmu@nyborg.dk
Malene Manniche Hansen, Sundhedskonsulent. Tlf.6333 8104, mobil: 5143 8807, e-mail: mamh@nyborg.dk

Sidst opdateret 22. maj 2016