Skaterbane i Nyborg klar inden sommer

Det har i flere år været et ønske fra kommunes unge borgere at få en rigtig skaterbane, og i forbindelse med etablering af p-plads ved Nyborghallerne bliver det ønske nu en realitet.

Den kommende skaterbane i Nyborg

En gruppe unge mennesker fra skatermiljøet har sammen med en professionel skater kordineret udformningen af skaterbanen.

Det bliver et meget flot anlæg med en rimelig sværhedsgrad, så der skulle være noget for både begyndere og de mere øvede, udtaler formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Erik Rosengaard.

Erik Rosengaard glæder sig over at det efter mange års drøftelser omkring en skaterbane, nu endelig er lykkedes at finde både sted og økonomi, så banen kan blive en realitet.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede tirsdag aften 15. marts 2016 at give en bevilling på 533.000 kr. til projektet, og den endelige godkendelse finder sted på byrådsmødet 29. marts 2016.

Det er et enigt Kultur- og Fritidsudvalg, der står bag indstillingen.

Etablering af banen forventes færdig inden sommerferien. Der etableres lys på banen og der opsættes højtalere, så der bliver mulighed for at afspille musik fra mobiltelefon.

For yderligere oplysninger, kontakt

Erik Rosengaard, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, mobil: 4088 5072.

 

Sidst opdateret 16. marts 2016