Danmark Dejligst i Nyborg - vær med

Fredag 11. august 2017 er der for første gang ”Danmark Dejligst” i Nyborg. På scenen går både lokale og landskendte kunstnere, og rundt om scenen er hele byen med til at give hinanden en god oplevelse.

Logo Danmark Dejligst

Det bliver dejligt, og I kan være med til at støtte op om arrangementet på flere forskellige måder.

Køb støtte-billetter til 50 kroner stykket:
Det er gratis at deltage i Danmark Dejligst, men med støtte-billetterne giver I et bidrag på 25 kroner til musikken og 25 kroner til de foreninger, som hjælper til. Når man køber en støtte-billet deltager man samtidig i lodtrækningen om flere forskellige præmier. Hovedpræmien er en koncert i vinderens køkken med Rasmus Nøhr.

Bliv sponsor eller endnu dejligere hovedsponsor for Danmark Dejligst i Nyborg:
Du vil få eksponering til Danmark Dejligst, i annoncer i lokale medier og kan i Maj 2017 få annoncer i Danmark Dejligst-avisen, som uddeles til 120.000 husstande, deriblandt alle husstande i Nyborg Kommune. 

Lav aktiviteter og boder til Danmark Dejligst:
Nærmere aftale indgås med lokalarrangør Jim Wichmann, tlf. 2845 1370.

Tid og sted

Danmark Dejligst i Nyborg 11. august 2017 kl. 12-23 ved de grønne områder på Provst Hjortsvej.

Det er GRATIS at deltage i festen.

Program

Danehofgarden åbner Danmark Dejligst. Derefter starter de første koncerter.

Mindst to landskendte navne spiller: 

  • Zididada 
  • Rasmus Nøhr.

Også flere lokale bands har meldt sig til at spille:

  • Chasing Bliss
  • HillBilly Bones
  • Slip The Void

Og der kommer endnu et lokalt navn på programmet.

Der er underholdning hele dagen, f.eks. så forbereder Fitness World og Børnehaven Kastaniehuset underholdning til os.

Den 27. maj 2017 afholdes et battle på Bastionen, hvor publikum afgør, hvilket lokalt band, der slutter festen til Danmark Dejligst i august 2017.

Om Danmark Dejligst

Danmark Dejligst kaldes også Danmarks største og hyggeligste havefestival. Festivalen afholdes i 2017 i 25 byer landet over, hvilket er ny rekord.

Første Danmark Dejligst-stop på Fyn er Nyborg. Også Svendborg, Tommerup og Fåborg afholder Danmark Dejligst. 

Danmark Dejligst er opfundet af sangeren Rasmus Nøhr i 2012.

Rasmus Nøhr ville skabe havefester, hvor alle kunne være med - derfor er det gratis, hvor musikere kan gøre det, de elsker allermest - nemlig at spille for et publikum, og hvor musikken kom ud til andre byer end de største.

Der forventes 2000 til 3000 deltagere i Nyborg.

Læs mere på www.danmark-dejligst.dk

De her står bag Danmark Dejligst

Rasmus Nøhr er idemanden bag Danmark Dejligst. Han gæster Nyborg 15. maj 2017 for at promovere Danmark Dejligst. 

Nyborg Kommune støtter projektet. 

Flere lokale foreninger og ildsjæle bakker op. Det er f.eks. NGIF, Muzirkus og frivillige brandfolk Ø.S.H.

Blandt de lokale sponsorer er Bastionen, der sørger for lokaler, lydmand og lydudstyr til battlen 27. maj 2017. Nyborg El-Roeds Brasseri-Ørbæg Bryggeri.Nyborg Strandcamping-Aunslev vvs-Erik Jørgensens eftf. - Sponsorer for Danmark Dejligst på landsplan er home, COOP, ProFox og Braunstein. De bidrager f.eks. til markedsføring af Danmark Dejligst. 

Rundt i hele landet er der 3000 frivillige og tovholdere fra 130 foreninger, der får det hele til at ske.

Sidst opdateret 04. maj 2017