Invitation til uddeling af Handicapprisen 2017

Torsdag 7. december kl. 19-21 er der uddeling af årets Handicappris i Nyborg. Det foregår i Aktivitetshuset i Sprotoften.

Fire nyborggensere

Denne aften er der også mulighed for at høre fridykkeren, Stig Pryds, fortælle om hans bedrifter under havets overflade. Senest satte han verdensrekord i længste fridyk i åbent vand. Det skete i havnen i Nyborg.

Efter kaffepausen vil cykelrytteren, Martin lang, fortælle om hans liv og sportslige bedrifter. Senest som deltager ved Døve-OL i Tyrkiet. Martin vandt i øvrigt Handicapprisen i 2015.

Aftenen slutter med selve prisuddelingen. Handicapprisen går til en person, virksomhed eller forening, der har ydet en indsats på handicapområdet i løbet af året. - Handicaprådet i Nyborg glæder sig til at udløse spændingen. Alle er velkomne til at deltage, og vi håber at Aktivitetshuset bliver fyldt denne aften, fortæller Martin Stenmann, formand for Handicaprådet.

Af hensyn til forplejning så må deltagere gerne give besked til Maibritt Eghave, Socialafdelingen, e-mail: mae@nyborg.dk

 

 

Sidst opdateret 30. november 2017