Det varme vejr fortsætter – øget risiko for hedeslag

Vejrudsigten lover masser af sol og varme. Men pas nu godt på jer selv og hinanden.

Et termometer i sandet på stranden

Det varme vejr kan også betyde overophedning og hedeslag. Det gælder både for børn, voksne og ældre.

Ifølge Nyborg Kommunes Sundhedsberedskabsplan gør vi opmærksom på nogle gode forebyggende råd i sommervarmen, så vi undgår hedeslag.

Sørg derfor for at:

  • Drikke rigeligt med væske
  • Søge skygge i de varme timer
  • Tage mindre tøj på
  • Nedsætte af aktivitetsniveauet
  • Indtage salt (1-1½ teske i en liter vand) begær

Har du mistanke om, at en borger har fået hedeslag, tilkald da ambulance. Indtil da kan du:

  • Afklæde borgeren og bringe vedkommende i kølige omgivelser
  • Tilbyde drikkelse
  • Læg borgeren ned og hæv benene op
  • I alvorlige tilfælde skal borgeren afkøles med vifte og overbruses med køligt vand eller svøbes ind i et koldt og vådt lagen eller lign.

Hvad er symptomerne på hedeslag?

  • Tør og rødmende hud
  • Nedsat produktion af urin og dermed stærkt koncentreret urin
  • Besvimelse
  • Sløvhed
  • Forvirring
  • Påvirket bevidsthedsniveau og kramper

Rigtig god sommer  

Sidst opdateret 08. juni 2018