Den Kongelige Sommerballet gæster Nyborg

Tag familien under armen og oplev Den Kongelige Sommerballet under åben himmel i Nyborg 15. juni 2018.

Den Kongelige Sommerballet

Nyborg Slot og voldgrav kommer til at danne en smuk, historisk baggrund for præcise pirouetter og kraftfulde spring, når Den Kongelige Sommerballet besøger "Den Grønne" i Nyborg fredag 15. juni 2018.

Sommerballet til fynboerne

Det er efterhånden blevet en tradition, at Kulturregion Fyn inviterer Den Kongelige Ballet på sommerbesøg. Værtsrollen går på skift mellem kulturregionens ni medlemskommuner - og i år er det Nyborg Kommune, som får glæde af nogle af verdens bedste dansere. 

En uforglemmelig oplevelse

Det glæder Erik Rosengaard, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Nyborg Kommune og medlem af Kulturregion Fyns politiske styregruppe: - Det er helt fantastisk, at vi her til sommer kan opleve ballet af højeste kvalitet lige her i vores egne smukke omgivelser i Nyborg. Det bliver uden tvivl en helt særlig oplevelse, som jeg er sikker på både store og små vil nyde og huske længe, lyder det fra en begejstret Erik Rosengaard.
 
Den Kongelige Sommerballet besøger i alt fem danske byer, hvor de viser uddrag fra ballettens forestillinger.

Praktisk

  • Den Kongelige Sommerballet optræder fredag 15. juni kl. 19 på "Den Grønne", Gasværksvej 2, 5800 Nyborg.
  • Der er gratis entré til arrangementet, og det kan anbefales at medbringe en picnickurv.

Program og dansere opdateres løbende her 

 

Sidst opdateret 12. marts 2018