Få inspiration til læsningen på Nyborg Bibliotek

Vi kender det alle sammen. Det kan til tider være svært at finde nye genrer og nye forfattere, og måske bliver man ved med at læse den samme forfatter eller den samme type litteratur igen og igen.

En bog

Men der er hjælp at hente på biblioteket. Kom og få ny inspiration af mag.art. i nordisk litteratur og bibliotekar ved Nyborg Bibliotek; Kirsten Lindø Dolberg-Møller.

Kirsten vil præsentere et udvalg af romaner, krimier og faglitteratur, som hun mener er læseværdige, og du vil helst sikkert komme hjem med nye ideer og masser af inspiration til nye læseoplevelser.

Arrangementet afholdes på følgende datoer og lokaliteter:

  • Nyborg Bibliotek: Torsdag 22. marts kl. 19.30 - 21.00
  • Senior Info, Arkaden v/Nyborg Rådhus: Tirsdag 27. marts kl. 10.00 - 12.00
  • Ullerslev Bibliotek: Mandag 9. april kl. 16.30 - 18.00 
  • Ørbæk Bibliotek: Torsdag 12. april kl. 16.30 - 18.00 

Arrangementet er gratis. Men af hensyn til arrangøren skal der bestilles billet på nyborgbibliotek.dk. Du er også meget velkommen til at komme ind på biblioteket, hvor vi gerne bestiller og udskriver billetten for dig.

www.nyborgbibliotek.dk

 

Sidst opdateret 13. marts 2018