Nye medlemmer til Integrationsrådet fundet

Formålet med Integrationsrådet i Nyborg Kommune er, blandt andet, arbejde sammen på tværs af kulturer og flygtningegrupper for dermed at optimere og fremme integrationen til gavn For både eksisterende og nye borgere i Nyborg Kommune.

Danmarkskortet lavet med mennesker

Integrationsrådet består af 11 medlemmer. Vibeke Ejlertsen (A) er udpeget af Byrådet til formand for Integrationsrådet Jørn Terndrup (V) er udpeget af Byrådet til medlem af Integrationsrådet
 
Beskæftigelsesudvalget har på udvalgsmøde i Beskæftigelsesudvalget 5. marts 2018, udpeget følgende 9 medlemmer til integrationsrådet:
 
Henrik V. Stokholm
Mahamed Noor Yussef Weris
Kristina Geert Jørgensen
Anne-Berit Nielsen
Mohamad Younes
Torben Kragh Jensen
Benny Pieszak
Jørn Gustavsen
Ethem Kalem
 
Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på tre overordnede kriterier ved udvælgelsen af medlemmer til Integrationsrådet: mangfoldighed, kontinuitet og den interkulturelle dimension.
 
Vibeke Ejlertsen, formand for Integrationsrådet, udtaler: - Det er glædeligt, at vi igen er lykkes med at sammensætte Integrationsrådet på en mangfoldig måde. Derudover har det været vigtigt for Beskæftigelsesudvalget at sikre både kontinuiteten og den interkulturelle dimension. Samtidig vil jeg gerne takke det afgåede Integrationsråd for deres indsats der, blandt andet har bestået i at arbejde med at revidere den overordnede Integrationsstrategi for Nyborg Kommune.
 
Integrationsrådet afholder konstituerende møde mandag 9. april 2018.

For yderligere oplysninger, kontakt

Vibeke Ejlertsen, formand for Integrationsrådet, tlf. 4082 7256.

Marianne Stentebjerg, direktør, tlf. 5182 9713.

Sidst opdateret 09. marts 2018