Lær at tackle hverdagen som pårørende

Er du pårørende til et familiemedlem med svær eller kronisk sygdom? Og oplever du udfordringer i hverdagen, som fx manglende overskud, dårlig søvn eller følelsen af isolation?

Hænder der holder i hånden

Så er kurset LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende måske noget for dig.

På kurset får du inspiration fra andre pårørende, og du får redskaber til at tackle de udfordringer du står i. Kurset fokuserer på hvordan du, som pårørende, fortsat kan trives i en hverdag, hvor sygdom fylder meget.

Du kan læse kursusfolderen her

Vi mødes én gang om ugen, i 7 uger. Kurset i LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende foregår:

Onsdage kl. 16.00-18.30 fra 27. marts til 15. maj 2019 I Arkaden, Nørrevoldgade 14, 5800 Nyborg.

Der er informationsmøde onsdag 20. marts 2019 kl. 16-17 i Arkaden, Nørrevoldgade 14, 5800 Nyborg.

Du kan deltage, hvis du:

  • Er pårørende til et familiemedlem, som har svær eller kronisk sygdom.
  • Er over 18 år.
  • Er motiveret for at deltage i kurset.

Tilmelding er nødvendig. Holdet vil blive fyldt efter først til mølle princippet.

For yderligere information og tilmelding, kontakt

Anne-Sofie Krogh Clausen, pårørendekonsulent, tlf. 6333 8108, mail: sund@nyborg.dk 

 

Sidst opdateret 08. februar 2019