Bylivspulje 2019

Har du en idé til, hvordan Nyborgs bymidte bliver mere levende og spændende? Og er du klar til at realisere den idé? Så kan du nu søge bylivspuljen om op til 20.000 kr. til dit projekt. Byrådet har i 2019 afsat 200.000 kr. til puljen.

Bylivspuljen udspringer af Idékatalog for byliv i Nyborg, der er første skridt i virkeliggørelsen af strategien ”En samlet by”, der er en langsigtet plan for udviklingen af Nyborgs bymidte.

Læs mere om 'En samlet by' her

Information om bylivspuljen 2019

Bylivspuljens formål er at understøtte en attraktiv bymidte i Nyborg ved at støtte initiativer, der skaber liv i byen. Puljens midler er øremærket til projekter, der udtænkes, udføres og drives af borgere og foreninger. På den måde kan vi alle sammen blive en del af byens udvikling.

Bylivspuljen rummer i 2019 200.000 kr., og der gives støtte på op til 20.000 kr. pr. ansøgning.

Alle kan søge puljen, men hvis du er under 18 år skal du huske at få en underskrift fra din forælder/værge.

Du/I kan få støtte til projekter, der 

  • Bidrager til at skabe liv i byen
  • Bidrager til at skabe en spændende og attraktiv by
  • Bidrager til kunst i det offentlige rum
  • Bidrager til natur i det offentlig rum
  • Bidrager til forståelsen af Nyborgs kulturarv

Du/I kan løbende søge om midler til et projekt, og I får hurtigt svar på ansøgningen. Ansøgning kan ske løbende til Teknik- og Miljøafdelingen frem til 31. december 2019 eller til puljen er opbrugt.

Ansøgningsskema og formelle kriterier

Link til kriterier og kravark

Klik her for at læse mere om, hvem der kan søge, og hvad kriterierne er for de projekter, som kan få del i bylivspuljen.

Ansøgning kan ske løbende til Teknik- og Miljøafdelingen frem til 31. december 2019 eller til puljen er opbrugt.

Link til ansøgningsskema

Link til budgetskema

Klik her for at hente ansøgningsskema og budgetskema ned på din computer. Når du har hentet skemaerne, kan du udfylde og gemme dem direkte på computeren. Send herefter ansøgningsskemaet til mailadressen teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk.

Råd og vejledning

Har I spørgsmål til ansøgningsprocessen, jeres projekt og/eller de formelle kriterier for projekter efter bylivspuljen? Nyborg Kommune tilbyder råd og vejledning i hele projektperioden på mailadressen teknik-miljoeafdelingen@nyborg.dk.

Sidst opdateret 28. marts 2019