Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplanerne er en udmøntning af de statslige Natura 2000-planer og beskriver, hvordan Natura 2000-planerne vil blive realiseret indenfor kommunens geografiske afgrænsning.

I handleplanerne er det angivet, hvordan og hvornår Natura 2000-planernes indsatsprogram gennemføres lokalt, og der er angivet en prioritering af rækkefølgen af indsatserne.

Kommunen gør opmærksom på, at de kommunale handleplaner er bundet af de forholdsvis detaljerede indsatser og virkemidler, der er angivet i de statslige Natura 2000-planer. Det kommunale råderum i udfærdigelse af handleplanerne er derfor yderst begrænset. Kommunernes opgave i forbindelse med handleplanerne er alene at planlægge rækkefølgen og prioritere tiltag samt udpege arealer til mulig ny natur, som skal gennemføres i første planperiode fra 2016 til 2021.

Spørgsmål som for eksempel hvilke arter der skal gøres en indsats for, og hvor store arealer af de forskellige naturtyper, der skal genskabes, er derfor ikke relevante under høringen af de kommunale handleplaner.

I april 2016 offentliggjorde Staten Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse planer indeholder en række mål for naturtilstanden i Natura 2000-områderne i medfør af EU’s direktiver og miljømålsloven.

Det har efterfølgende været Nyborg Kommune og de øvrige danske kommunernes opgave indenfor et år at vedtage handleplaner, som prioriterer, hvornår de enkelte indsatser skal påbegyndes, og hvor naturområderne evt. skal udvides.

Målet med planerne er at standse tilbagegangen for en række naturtyper og arter. Samtidig skal de forbedre en række særlige naturtyper og forholdene for flere truede arter inden for kommunens Natura 2000-områder. Staten har peget på en række værktøjer, som kommunen og lodsejerne kan benytte til at nå dette mål. Det kan for eksempel ske ved at udvide og sammenkæde naturarealer, så de kan bliver mere robuste. Der skal også foretages pleje på arealerne. Typisk ved rydning af opvækst af træer og buske, fulgt op af hegning og afgræsning. Ændrede afvandingsforhold af områderne til fordel for naturtyper og dyr, etablering af vandhuller til frøer, bekæmpelse af invasive arter som kæmpe bjørneklo og rynket rose indgår også som virkemiddel til at opnå miljømålene, der skal være nået ved udgangen af 2021.

Det fremgår af Miljømålsloven, at de kommunale handleplaner: ”ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen." Handleplanerne er dermed at betragte som en overordnet plan, hvori der ikke må peges på konkrete projekter/handlinger på ejendomsniveau.

I udgangspunktet inddrages den enkelte lodsejer derfor først, når kommunen går i gang med at løse indsatsen på ejendomsniveau.

Sidst opdateret 11. juli 2017