Pårørendekonsulent

Som pårørende til et familiemedlem der er ramt af svær eller kronisk sygdom kan du opleve at hverdagen forandres når sygdom kommer tæt på.

Syrener

Du kan reagere følelsesmæssigt på den nye situation og de opgaver som du skal håndtere, og mange spørgsmål kan melde sig.

I Senior Info kan du møde op og få en uforpligtende snak med kommunes pårørendekonsulent, om det der fylder for dig som pårørende. Det kan fx handle om de udfordringer du oplever som pårørende eller det kan være til en snak om stort og småt.

Du kan også få vejledning om forskellige tilbud i Nyborg Kommune fra fx patientforeninger, Aktivcentre og foreninger m.v.

Anne-Sofie Krogh Clausen, pårørendekonsulent
Anne-Sofie Krogh Clausen
pårørendekonsulent

Kom til åben rådgivning

Senior Info i Arkaden i Nyborg sidste mandag i måneden kl. 10-12 og
sidste tirsdag i måneden kl. 15-17.

Kom til åben rådgivning i Aktivcenter Ullerslev første fredag i måneden
kl. 10-12.

Kom til åben rådgivning i Aktivcenter Ørbæk første mandag i måneden
kl. 10-12.

Ny energi til krop og sind – Gåtur og samtale

Som pårørende kan du have brug for en pause i hverdagen, der kan give dig ny energi og større overskud. At komme ud i naturen har positiv effekt på flere ting – du får motion og dit humør påvirkes positivt. På gåturen har du mulighed for at møde andre i en lignende situation som din, og få en god snak om stort eller småt, eller blot nyde naturen.

Formiddag: 
Hvornår: Tirsdag kl. 10.30-12.00
Dato: 30. april, 7. maj, 14. maj, 21. maj og 28. maj.

Eftermiddag:
Hvornår: Torsdag kl. 15.30-17.00
Dato: 25. april, 2. maj, 9. maj, 16. maj og 23. maj.

Vi mødes ved Storebæltsbadet på Østerøvej, 5800 Nyborg.

Kontakt 

Hvis du gerne vil vide mere om de enkelte tilbud eller tilmelde dig, kontakt:

Anne-Sofie Krogh Clausen, pårørendekonsulent, tlf. 6333 8108, mail: sund@nyborg.dk 

Sidst opdateret 10. april 2019