Tilbud om gruppeforløb til forældre med et barn med funktionsnedsættelse

Vi vil gerne invitere dig/jer til at deltage i et forældrekursus. Kurset er rettet mod forældre til børn fra 0-12 år med funktionsnedsættelse.

Formålet med kurset

  • At give inspiration og viden til dig som forældre til et barn med funktionsnedsættelse til at styrke familiens trivsel og udvikling.
  • At give mulighed for at sætte ord på tanker og følelser om det at have fået et barn med funktionsnedsættelser.
  • At give inspiration og mulighed for at styrke familiens hverdagsliv.
  • At give inspiration til at styrke forældreskabet - opdragelse og inddragelse af et barn med funktionsnedsættelse.
  • At give viden og inspiration til, hvordan relationen til barnet kan styrkes i den nærmeste familie.
  • At give mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre i samme situation og danne netværk.

Kurset indhold og datoer

  • 16. september Velkomst og opstart.
  • 23.september Følelser og tanker om det at have et barn med funktionsnedsættelse.
  • 30. september Samliv og hverdagsliv i familien.
  • 7. oktober Indblik i barnets sanser og praktiske lege.
  • 21. oktober Redskaber til at støtte barnets udvikling og trivsel.
  • 28. oktober Redskaber til struktur i hverdagen.
  • 4. november Afslutning og netværksdannelse mellem deltagerne.
  • 3. februar Hvordan går det nu i familien?

Praktiske informationer

Kurset starter op onsdag 16. september 2020 og er fra kl. 16-18. Der er 8 kursusgange alle på onsdage på samme tidspunkt.

Kurset afholdes i Aktivitetshuset, Sprotoften 1, Nyborg.

Kurset er gratis, og der vil blive serveret kaffe, the, vand og let forplejning. 

Da kurset har fokus på temaer omkring familien og dens hverdag, så opfordrer vi til, at begge forældre om muligt deltager på kurset.

Vi vil opfordre enlige til at tage en meddeltager med, som kan være en veninde/ven, bedsteforældre mv. Det er godt at kunne have en sparringspart omkring de temaer, som kurset kommer ind på.

Der vil være en kort anonym evaluering af kurset ved den 7. afsluttende gang samt en anonym evaluering ved den opfølgende gang, hvor fokus vil være på jeres oplevede effekt at kurset.

Hvad kræver det?

  • Hvis I ønsker at deltage, så kræver det at:
  • I ønske strategier og metoder til at kunne give jeres barn ekstra støtte i at udvikle sig.
  • I ønsker strategier og metoder til at styrke jeres forældreskab.
  • I deltage i alle kursusgange.
  • I vil deltage aktivt i undervisningen og bidrager med udfordringer og input fra jeres hverdag.
  • I udfylder de to evalueringsskemaer, som er i kursusforløbet.

Tilmelding og spørgsmål

Vi vil rigtig gerne tale med jer, så ring til os, hvis I ønsker at tilmelde jer eller har spørgsmål til om kurset er noget for jer.

Rebecca Thue, familiebehandler i Familiehuset, mail: rbtn@nyborg.dk eller tlf. 2056 6424

Mette Andersen, pædagog i Pædagogisk Team, mail: meta@nyborg.dk eller tlf. 2963 4862

Linda Haudrum, pædagog i Ådalens Børnehus, mail: lid@nyborg.dk eller tlf. 6333 7570

Tilmeldingsfrist er den 3. september. I tilfælde af overtegning arbejder vi med venteliste. Næste kursus starter op i foråret 2021.

Sidst opdateret 25. maj 2020