Kvalitetsstandard for støtte til fritidsaktiviteter til børn, der har behov for særlig støtte § 11, stk. 6

Formålet med støtte til fritidsaktiviteter

Formålet er at give økonomisk støtte, således at børn, der har behov for særlig støtte, kan deltage i fritidsaktiviteter og ferietilbud. 

Hvem kan få hjælp?

Børn og unge, der af økonomiske og sociale årsager har behov for særlig støtte, og som ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter eller holde ferie på lige fod med andre børn og unge. Kontingentstøtte kan efter Nyborg Kommunes serviceniveau gives til børn og unge i alderen 6 til 16 år. Ferie kan gives til børn og unge i alderen 0 til 18 år. 

Hvad består hjælpen af?

Hjælpen kan efter Nyborg Kommunes serviceniveau bestå af:

Kontingentstøtte:

  • Der er mulighed for at få betalt kontingent.
  • Støtten udbetales direkte til foreningen.
  • Støtten kan max. udgøre 1.500 kr. pr. år.
  • Støtten kan tildeles i op til 2 år. Der søges for et år ad gangen.

Der skal udfyldes ansøgningsskema, som findes på linket nedenfor. Her fremgår det også hvilke foreninger, der gives støtte til. 

Ansøgningsskema kontingentstøtte

Der er afsat et fast beløb, så der uddeles støtte efter ”først til mølle”-princippet.

Feriekoloni:

Koloni arrangeret af kommunen i en uge for børn, unge og familier, der er på overførselsindkomst.

Du og din familie kan deltage i koloni, hvis du modtager af en af følgende typer indkomst:

  • Kontanthjælp
  • Ledighedsydelse
  • Ressourceydelse
  • Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
  • Revalideringsydelse
  • Sygedagpenge
  • Førtidspension
  • SU
  • Uddannelseshjælp
  • Uddannelsesydelse
  • Integrationsydelse

Sådan søger du om hjælp

Du kan kontakte Socialafdelingen på tlf. 6333 6818, hvis du ønsker at søge om hjælp, eller hvis du ønsker flere oplysninger.  

Du kan se kommunens sagsbehandlingstider på socialområdet her 

Hvad er dit ansvar? 

At sørge for at dit barn møder op til den aktivitet, som der er givet støtte til.

Øvrige relevante oplysninger

Der er ingen klagemulighed ved evt. afslag på støtte, idet tilbuddet ikke er fastsat ved lov.

Læs den faglige uddybning af kvalitetsstandard til fritidsaktiviteter til børn, der har behov for særlig støtte 

Godkendt i Byrådet 26.02.2019.

Sidst opdateret 30. september 2019