Faglig uddybning af kvalitetsstandard for hjælpemidler til personlig brug (genbrugshjælpemidler)

Lovgrundlag 

§ 112 i Lov om social service.

Visitationskriterier 

  • Borgeren skal have varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
  • Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne lette borgerens daglige tilværelse i hjemmet eller være nødvendigt for, at borgeren kan etablere eller bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Hvad omfatter indsatsen?

Sagsbehandling kan omfatte: 

  • Behandling af ansøgning, herunder indhentning af relevante oplysninger og hjemmebesøg ved behov 
  • Konkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælpemiddel 
  • Bevilling og valg af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel 
  • Tilpasning og udlån 
  • Ved behov instruktion i brugen til borgeren, pårørende, personale osv. 
  • Evt. opfølgning 
  • Udbringning, ombytning og afhentning af hjælpemidlet efter endt brug 
  • Nødvendige reparationer 
  • Revurdering. 

Kommunens kvalitetsmål  

Hjælpen ydes med respekt for den enkelte borgers holdninger og normer, herunder privatlivets grænser.

Alle afgørelser sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Leverancen er i overensstemmelse med formålet med bevillingen.

Kommunens opfølgning på bevillingen/indsatsen  Afdelingslederen fører tilsyn med afgørelserne.

Kommunens opfølgning sker gennem løbende vurdering og personalets observations- og underretningspligt samt gennem det kommunale personrettede tilsyn (§ 148 i Lov om social service).

Bevillingen vurderes efter behov.

Socialafdelingen fører tilsyn med, om leverancekravene er opfyldt.

 

Sidst opdateret 20. januar 2020