Kvalitetsstandard for familiebehandling § 52, stk. 3, nr. 3

Formålet med familiebehandling

Formålet er, at din familie forbliver samlet, og at du får hjælp til selv at tage vare på barnets trivsel og udvikling.

Det kan fx være ved at:

  • Behandle familiens problemer
  • Bevare familien samlet
  • Give din familie mere hensigtsmæssige måder at være sammen på
  • Give dig de fornødne kompetencer til at imødekomme barnets behov
  • Etablere og bidrage til en stabil kontakt mellem familien og dit barn, hvis det er anbragt uden for hjemmet.

Hvem kan få hjælp?

Du kan få hjælp, hvis Socialafdelingen vurderer, at:

  • dit barn ikke trives på grund af forholdene i din familie 
  • du og din familie har vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, og hvor problemerne kommer til udtryk i form af vanskeligheder for dit barn, 
  • du står i en skilsmissesag, der har negative følgevirkninger for dit barns trivsel og udvikling
  • hvis dit barn har alvorlige teenageproblemer, f.eks. misbrug, selvskade m.v.
  • dit barn er anbragt, og der er behov for at arbejde med forholdene i hjemmet, så dit barn kan komme hjem igen.

Der tages altid udgangspunkt i din familiemæssige situation (ressourcer og udfordringer) for på denne måde at få afklaret hvilken indsats, der bedst understøtter din familie i at kunne håndtere barnets udvikling og trivsel.

Hvad består hjælpen af?

Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet. Derfor arbejdes der i forløbet med hele eller dele af en familie.

Familiebehandling kan omfatte forskellige aktiviteter, for eksempel:

  • Samtaler med familien
  • Gruppeforløb
  • Familiekurser
  • Observation
  • Familieaktiviteter
  • Redskaber til hensigtsmæssige samspilsformer, indbyrdes relationer, familieroller og opdragelsesmetoder.

Sådan søger du om hjælp Du kan kontakte Socialafdelingen på tlf. 6333 6818 eller pr. mail via din e-Boks, hvis du ønsker at søge om familiebehandling. Du kan også sende et brev. 

Du kan se kommunens sagsbehandlingstider på socialområdet her: 

Hvad er dit ansvar? 

Der lægges vægt på, at:

  • Du har vilje og evne til at ville det anderledes
  • Du kan reflektere over din egen situation
  • Du kan omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til praksis i familien og har kompetencer til at skabe og fastholde en udvikling i familien.
  • Det er dit ansvar at indgå aktivt i samarbejdet med Familiehuset og Socialafdelingen i forhold til støtten.

Øvrige relevante oplysninger

Der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse, før der kan træffes afgørelse om familiebehandling. Du og dit barn (hvis det er over 15 år) skal give samtykke til og medvirke i denne undersøgelse. Undersøgelsen indebærer blandt andet, at dit barn skal have en samtale med en socialrådgiver fra socialafdelingen.

Læs den faglige uddybning af kvalitetsstandard for familiebehandling her

Godkendt i Byrådet 26.2.2019

 

Sidst opdateret 06. marts 2019