Faglig uddybning af kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet

Lovgrundlag

§ 52, stk. 3, nr. 7 i Lov om social service.

Visitationskriterier

Der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, før der kan træffes afgørelse i henhold til denne paragraf. Der skal endvidere udarbejdes en handleplan jf. servicelovens § 140.

Hvad omfatter indsatsen?

Anbringelse af barnet i netværksplejefamilie, almen eller forstærket plejefamilie, specialiseret (kommunal) plejefamilie, socialpædagogisk opholdssted, døgninstitution el.lign. 

Der gives tøj- og lommepenge til barnet.

Der skal altid foretages beregning og træffes afgørelse om egenbetaling over for forældrene. 

Som udgangspunkt vil børn, der skal anbringes i døgninstitution, blive anbragt på Juulskovhuset.

Kommunens kvalitetsmål

Hjælpen ydes med respekt for den enkelte borgers holdninger og normer, herunder privatlivets grænser.

Alle afgørelser sker på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Leverancen er i overensstemmelse med formålet med bevillingen

Kommunens opfølgning på bevillingen/indsatsen  

Afdelingslederen fører tilsyn med afgørelserne.

Foranstaltningen vurderes ved lovbestemte opfølgninger, første gang efter 3 måneder, herefter hver 6. måned, samt gennem det kommunale personrettede tilsyn (§ 148 i Lov om social service).

Socialtilsynet fører tilsyn med døgntilbuddene. 

 

Sidst opdateret 07. marts 2019