Alkohol

Stop før fem genstande ved samme lejlighed - det betaler sig.

Alkohol øger risikoen for at få en lang række fysiske, psykiske og sociale skader og sygdomme. Jo større alkoholforbrug, jo større risiko.

I Danmark er 860.000 danskere storforbrugere af alkohol, og drikker dermed mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Heldigvis er der god dokumentation for at forebyggelse, tidlig indsats og behandling, har en god effekt på alkoholafhængighed. 

Man kan selv gøre meget for at forebygge alkoholrelaterede følgesygdomme og skader, ved at følge de 9 råd fra Sundhedsstyrelsen:

  1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
  8. Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol 
  9. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed

Børn og unge er i særlig risiko for at få følgesygdomme, blive afhængige eller udvikle dårlige vaner omkring alkoholforbrug. 

Læs mere om alle rådene her 

Sidst opdateret 02. marts 2021