Ungesundhedsprofil 2016

En undersøgelse af unges trivsel, sundhed og risikoadfærd i Nyborg Kommune 7.-9. klasse og unge i alderen 15-25.

I Nyborg Kommune interesserer vi os for vores unges trivsel og sundhed. Byrådet har i 2016 vedtaget en Sundhedspolitik for 2016-2020, som udstikker rammerne for den kommunale opgaveløsning. Kommunen har ansvaret for at skabe rammerne for, at borgerne kan leve et sundt liv, gennem etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sund Ungdom er udpeget som et særligt indsatsområde i kommunes sundhedspolitik. For at sikre, at sundhedspolitikken realiseres i konkrete indsatser, udmøntes den i handleplaner for, hvordan forebyggelsesindsatsen skal løftes. En kortlægning af de unges sundhedstilstand, trivsel og risikoadfærd er derfor nødvendig for at kvalificere og målrette arbejdet med indsatserne.

Ungesundhedsprofil 2016 er tænkt som et opslagsværk, hvor alle, der interesserer sig for folkesundhed i Nyborg Kommune, kan finde beskrivelser af de unges svar på egen sundhed. Denne rapport fremlægger resultatet af en omfattende undersøgelse, som er gennemført af Nyborg Kommunes unge i udskolingen (7.-9. klasse) og unge i alderen 15-25 år.  

Du kan læse hele ungesundhedsprofilen her

 

Sidst opdateret 11. februar 2020