Sund i naturen

Friluftsliv og ophold i naturen er godt for krop og sjæl. Det giver velvære, ro, nærvær, selvtillid, fællesskab og samhørighed, og ikke mindst gode oplevelser.

I dagligdagen, hvor mange af vores valg er til diskussion og overvejelse, og hvor valgmulighederne er mange og nogle gange uigennemskuelige, kan vi nemt føle os overvældede, stressede og utilstrækkelige på grund af de mange valg og skift. Naturen stiller ikke krav. Naturen giver derimod mulighed for at lægge afstand til de situationer, hvor vores problemer og bekymringer opstår, og giver plads og rum til at se på os selv og hverdagen med klarhed og nye øjne.

Forskning viser, at vi kan opleve mindsket koncentration af stress-hormonet kortisol, ændret hjerterytme, lavere blodtryk, stærkere immunsystem og højere aktivitet af en bestemt type hjernebølger der stabiliserer vores humør. 

Vi mødes 2 timer, én gang ugentligt, i fire uger. Som deltager vil du prøve kræfter med friluftsliv og båltænding, få en guidet tur med kultur- og naturvejleder, opleve hvordan naturen kan give ro, og være rum for refleksion, sanseoplevelser og generelt gode oplevelser. Herudover laver vi naturtræning—aktivitet på et niveau, hvor alle kan være med. Du vil også blive inspireret til at bruge naturen på nye måder. 

Sund i naturen er for dig, der

oplever problemer med symptomer på fx stress, angst, depression, ensomhed, nedtrykthed, har lavt selvværd eller kronisk sygdom/langvarig sygdom. Kontakt os, for at høre om forløbet er for dig. 

Tilmelding

Du skal blot ringe eller skrive til os på tlf. 6333 8110 eller e-mail sund@nyborg.dk, Så tager vi en snak om hvorvidt forløbet kan være noget for dig. 

Forløbet starter løbende op henover året. Det afholdes tirsdage kl. 10-12 i Teglværksskoven. Vi mødes ved den gamle restaurant Teglværksskoven på Strandalleen 92, 5800 Nyborg.  

For yderligere oplysninger, kontakt

Thomas Hvidberg, sundhedskonsulent, tlf. 6333 8110, e-mail: thsh@nyborg.dk 

Sidst opdateret 07. maj 2020