Afgørelse vedrørende sikkerhedsniveau Ebrofrost Denmark A/S

Nyborg Kommune har meddelt afgørelse vedrørende sikkerhedsniveau til Ebrofrost Denmark A/S, Odensevej 16, 5853 Ørbæk, CVR-nr. 15736240, P-nr. 1000969680.

Nærmere oplysninger om afgørelsen vedrørende sikkerhedsniveau forudsætninger og vilkår, kan læses nedenfor eller kan fås ved henvendelse til kommunens Teknik- og Miljøafdeling.

Afgørelse vedr. sikkerhedsniveau efter miljøbeskyttelsesloven

Der kan skriftligt klages over afgørelsen vedrørende sikkerhedsniveau, inden 4 uger fra offentliggørelse. De klageberettigede er enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

En klage skal ske til Miljø- og Fødevareklagenævnet. En eventuel klage skal indsendes via Klageportalen, der ligger på hjemmesiden Nævnenes Hus.

Nævnenes Hus

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal have modtaget en eventuel klage senest tirsdag den 26. november 2019, der er dagen for klagefristens udløb, for at komme i betragtning.

Adgangen til Klageportalen sker via borger.dk eller virk.dk. Der er direkte link til disse steder på forsiden af hjemmesiden nmkn.dk. Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes på disse hjemmesider. Bl.a. korte videovejledninger, ”spørgsmål og svar” samt telefonnummer og e-mailadresse til supportfunktionen i klagenævnet.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til Nyborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.

Klagenævnets behandling af klagen koster et gebyr. Størrelsen af gebyret fremgår af klageportalen. Gebyret betales med betalingskort via Klageportalen eller via indbetalingskort sendt fra klagenævnet. Behandlingen af klagen i nævnet vil først begynde, når nævnet har modtaget gebyret. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Der er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol for den pågældende aktivitet, som kommunen er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om fri adgang til miljøoplysninger.

Anmodning om aktindsigt skal ske ved skriftlig henvendelse til Teknik- og Miljøafdeling.

Sidst opdateret 15. november 2019