Nyborg Kommunes Erhvervspolitik

Nyborg er centralt beliggende i landet og har en infrastruktur med motorvej, jernbane med halvtimesdrift, dybvandshavn, gode IT-forbindelser m.v.

Der er gode uddannelsesmuligheder bl.a. på handelsskolen og på det lokale gymnasium med international linje, ligesom universitetet og andre højere uddannelsesinstitutioner findes i umiddelbar nærhed.

Nyborg er kendetegnet ved store og stærke virksomheder inden for hotel- og konference, fødevarer, energi og miljø og plastindustri. 

Uddannelsesniveauet er p.t. stærkt stigende til gavn for eksisterende virksomheder og iværksætterlysten. Iværksætterraten, dvs. antallet af nye virksomheder i procent af eksisterende virksomheder, ligger blandt de højeste i landet.

I Nyborg findes et rigt udbud af mindre detailhandelsbutikker. Bymidten er et hyggeligt sted at shoppe med gågader lige op og ned af det historiske slot og nabo til attraktive havneområder.

For yderligere at udnytte disse styrker har Nyborg Kommune en klar vision og flere fokusområder for erhvervsudviklingen.

Vision

Vi vil være kendt for et stærkt erhvervsliv, og vi vil være en af de bedste kommuner i landet at etablere,
drive og udvikle virksomhed i.

Vi vil tiltrække og understøtte iværksættere og skabe optimale rammer, så de kan etablere sig og videreudvikle sig i kommunen.

Erhvervsservice

Vi ønsker at fremme en mangfoldig vækst af erhvervsvirksomheder, hvor vi udnytter den centrale
beliggenhed i landet, vores gode infrastruktur og de særlige kvaliteter kommunen tilbyder.

Kommunen skal være kendt for hurtig og smidig sagsbehandling, der tager hånd om den enkelte virksomheds problemer.

Sidst opdateret 13. august 2015