DR - din dagsorden

Hvad synes du, vi skal fortælle om dit lokalområde?

Undrer du dig nogle gange over de historier fra Nyborg, du hører i radioen? Tænker du: Hvorfor skal vi nu høre ham eller hende igen – eller synes du, historierne bliver for rosenrøde eller kulsorte?

Så kom til caféaften med DR P4 Fyn – og sæt dit aftryk.

P4 Fyns morgenvært Ruth Kabel fortæller, hvordan historierne i radioen bliver til. Hvilke valg, der bliver truffet – og hvordan arbejdet foregår. Du får også nogle historier fra den anden side: Borgmester Kenneth Muhs fortæller, hvordan han arbejder, når han gerne vil have en historie i medierne.

Og så skal vi lege med de gode ideer.

Kom med dine tips til, hvilke historier DR P4 Fyn skal fortælle. Hvilket billede vil du gerne have tegnet af dit liv i kommunen?  Vi udvikler ideerne i fællesskab og derefter sætter P4 Fyn et reporterteam på sagen. I en hel uge vil to reportere tage fat i historierne og sørge for, at de bliver researchet og kommer i radioen på P4 Fyn.

Velkommen ind i maskinrummet.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmeldingen. Send en e-mail til fyn@dr.dk, skriv ”Det er din dagsorden, Nyborg” og fortæl, hvor mange I kommer.

Tid og sted

Tirsdag 19. september kl. 19-21.

Bastionen, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg.

Sidst opdateret 31. august 2017