Et tilbud kun for 'Rigtige mænd'

Nyborg Kommunes borgere er udfordret på sundheden. Særligt mændene trænger til at hoppe i træningstøjet og komme op af sofaen.

De 'Rigtige mænd' fra TV og rigtige mænd fra vej og park

Derfor går kommunen med i et nyt projekt, hvor kampen for et sundere liv blandes med rigelige mængder mandehørm og god værkstedshumor.

Projekt 'Rigtige Mænd' løber af stablen samtidig med DR1’s nye sæson af tv programmet 'Rigtige Mænd'. Fra 1. marts 2017 kan Nyborg Kommunes mænd gratis tilmelde sig et nyt digitalt træningsfællesskab, som sætter fokus på at, sund mad ikke skal være et tabu. Sund mad er der i mod brændstof på motoren, og motion er sjovt og udfordrende.
Via det digitale træningsfællesskab får deltagerne inspiration, udfordringer, træningsøvelser, konkurrencer og tips til kost.

- I Nyborg Kommune ønsker vi at skabe rammer for det sunde liv og ikke mindst mere lighed i sundhed. Det gælder også i forhold til mændenes sundhed som halter efter kvindernes. Med Rigtige Mænd projektet sætter vi fokus på sundhed og fællesskab på en uformel, sjov og anderledes måde. Jeg håber derfor at mænd, der bor i Nyborg Kommune tager udfordringen op og deltager i projektet, udtaler Frits Christensen (A), formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

'Rigtige Mænd' projektet har som formål at skabe lokale aktiviteter for mænd i hele Danmark, herunder i Nyborg Kommune. Det digitale træningsfællesskab kulminerer 24. maj 2017 i Rigtige Mænd løbet, der afholdes på Cirkuspladsen i Nyborg. Løbet stiller krav til både deltagernes samarbejde og fysiske formåen og er arrangeret af Nyborg Familie og Firma Sport i samarbejde med Nyborg Kommune.

'Rigtige Mænd' projektet er støttet af Nordea-fonden og bag projektet er Dansk Firmaidrætsforbund, MakeitBee Production, DR og Syddansk Universitet.

Læs mere på www.rigtigemænd.dk

For yderligere oplysninger, kontakt

Thomas Smidt Hvidberg, sundhedskonsulent Nyborg Kommune, e-mail: thsh@nyborg.dk, tlf. 5159 9166.

Dan Hansen, projektleder, Dansk Firmaidrætsforbund, e-mail: dah@firmaidraet.dk, tlf. 2855 2646.

Tine Wickers, kommunikationschef, Nordea-fonden, e-mail: tw@nordeafonden.dk, tlf. 2840 8480.

Berit Kolding Wedel, Nyborg Familie og Firma Sport, e-mail: beritwedel@gmail.com, tlf. 3054 1829.

Sidst opdateret 27. februar 2017