Rådgivning og støtte til borgere med kræft

Fra februar tilbyder Nyborg Kommune i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, rådgivning til borgere, der har eller har haft kræft.

Grafisk element - Hjælp til kræftramte borgere

Rådgivningen tilbydes i lokaler i 'Sundhed og Træning' på Skaboeshusevej 100 og har til hensigt at give borgere med kræft den støtte og vejledning, de kan have behov for.

- Kræft er en sygdom, der ofte er forbundet med både uvished og utryghed og som følelsesmæssigt kan fylde meget både hos den kræftramte og de pårørende. Vi håber derfor, at vi med et lokalt rådgivningstilbud kan give vores borgere en god mulighed for at få den støtte, de må have brug for i forbindelse med deres kræftsygdom, udtaler formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Frits Christensen (A).

Kræftens Bekæmpelse har mange års erfaring i rådgivning af borgere med en kræftdiagnose bl.a. fra rådgivningsklinikken i Odense.

Rådgivning finder sted hver anden onsdag kl. 11-12, 12.30-13.30 og kl. 13.45-14.45. Borgere, der ønsker rådgivning, kan kontakte Sundhed og Træning på tlf. 6333 7872.

For yderligere information om lokalrådgivning ved Kræftens Bekæmpelse, kontakt

Frits Christensen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, tlf. 7255 7254, e-mail: frc@nyborg.dk

Vivi Brandt Rasmussen, rådgivningsleder ved Kræftens Bekæmpelse, tlf. 7879 7383, e-mail: vivi@cancer.dk

Tine Kongsted Eefsen, konsulent, tlf. 6333 8102, e-mail: tke@nyborg.dk.

Sidst opdateret 06. januar 2017