Invitation: Kom med til åbningen af Patientforeningernes Hus

På lørdag 10. juni kl. 11 klipper vi snoren til det nye Patientforeningernes Hus i Nyborg. Kom og vær med, når vi inviterer indenfor til en snak om de mange forskellige aktiviteter og muligheder huset kommer til at rumme.

Visionen har fra starten været at skabe et hus med masser af liv og aktivitet, hvor der også er tid og rum til at tale sammen om de udfordringer, der kan være forbundet med et liv med sygdom. Derudover skal huset være et sted, hvor borgere i Nyborg Kommune kan få information om en sund livsstil og et godt psykisk helbred.

Program for åbningen

Kl. 11:00

Velkommen v/ Per Stapelfeldt, Hjerteforeningen

Kl. 11:05

Frits Christensen, formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget klipper den røde snor og holder åbningstalen.

Kl. 11:30

Den røde løber er lagt ud.

Kl. 11:45

Patientforeningerne byder indenfor til kaffe/te/vand og en snak.

Kl. 15:00

Tak for i dag.

Der vil, når snoren klippes, være en småkage og et glas boblevand til de fremmødte.

Nedenstående patientforeninger vil være en del af aktiviteterne og driften af huset. Du kan møde dem alle sammen til åbningen:

  • Danmarks Lungeforeningen
  • Osteoporoseforeningen
  • Hjerneskadeforeningen
  • Alzheimerforeningen
  • Scleroseforeningen
  • Kræftens Bekæmpelse
  • SOS Foreningen
  • Diabetesforeningen
  • Parkinsonforeningen
  • Gigtforeningen
  • Nyborg Hjerteforening

Vi håber på at se rigtigt mange til åbningen og fremover i huset.

Adresse: Nørregade 3, 1. sal, 5800 Nyborg

Sidst opdateret 08. juni 2017