Joint venture-samarbejde mellem Danmark og Kina er underskrevet i Nyborg

Det kinesiske firma Yinhai Investment Holding, danske Gemidan Ecogi og IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) har underskrevet en aftale om at indgå i et joint venture samarbejde med det formål at bygge biogasanlæg til behandling af husholdningsaffald i Changzhou provinsen i Kina.

Kinesisk flag

I den forbindelse blev der 16. maj 2017 på Hotel Sinatur i Nyborg afholdt en underskriftsceremoni.

De to virksomheder fandt hinanden med støtte fra IFU, og en af planerne for samarbejdet er at bygge det første biogasanlæg i Changzhou, som kommer til at håndtere omkring 400 tons affald.

Det kinesiske selskab Yinhai Investment Holding er ejet af Wang Yongming, der i 2014 etablerede sig i Nyborg med firmaet Greatop Science & Technology Development ApS.

Ved arrangementet på Hotel Sinatur deltog repræsentanter fra den Kinesiske Ambassade i Danmark, Invest in Denmark, borgmester Kenneth Muhs samt andre repræsentanter Nyborg Kommune, medlem af Folketinget Erik Christensen og øvrige samarbejdspartnere.

Klik her for at læse mere om baggrunden for samarbejdet

Sidst opdateret 30. maj 2017