Nyborg Kommune har størst fødselshyppighed og størst vækst i befolkningstallet for andet år i træk på Fyn

Tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningen i Nyborg Kommune er forøget fra 31.886 personer pr. 1. januar 2016 til 32.142 personer pr. 1. januar 2017 svarende til en stigning på 256 personer i løbet af 2016.

Nyborg Kommune er for andet år i træk den kommune på Fyn, der procentvis har haft den største vækst i 2016.

Tabel over udvikling af vækst på Fyn i 2016 

Stigningen i befolkningen i Nyborg Kommune i 2016 kan bl.a. henføres til en nettotilflytning fra andre kommuner på 129 personer. Tilflytningen er især sket fra Odense, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og København.

Tilflytning af børnefamilier og flere fødsler

Nyborg Kommune er også den kommune på Fyn, der har haft den største tilflytning i antallet af børnefamilier siden 2011 (DR 21. februar 2017).

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at Nyborg Kommune har den største fødselshyppighed (2.048) på Fyn i 2016 målt i forhold til antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49 år).

Antallet af fødsler i Nyborg Kommune er steget fra 273 i 2015 til 288 i 2016.

Fertilitetskvotient 2016  

Fertilitetskvotient 2013-2016

For yderligere oplysninger, kontakt

Kenneth Muhs, borgmester, tlf. 6333 7101, mobil: 2159 9966, e-mail: kmu@nyborg.dk

 

Sidst opdateret 16. marts 2017