Kulturskyen afholder børneteaterfestival i Nyborg

Den nydannede organisation Kulturskyen - Nyborg Kulturskole afholder teaterfestival for børn i efteråret 2017.

Logo kulturskyen

Kulturskyen – Nyborg Kulturskole er et helt nyt samarbejde mellem fire af Nyborgs største kulturinstitutioner: Nyborg Bibliotek, Bastionen, Nyborg Musikskole og Nyborg Slot. Den er tænkt som en dynamisk netværksorganisation, et nyt fællesskab, der tager byens borgere, særligt børn og unge, på eventyrlige rejser i kulturens og kunstens fantastiske univers.

I løbet af oktober og november 2017 afholder Kulturskyen en teaterfestival for børn og unge. Den første forestilling: ”Regnbuebillen” for de 2-5-årige spiller fredag 13. oktober kl. 16 på Bastionen.

Derefter spilles

  • Mandag 16. oktober kl. 13: ”Villads fra Valby”. Målgruppe: 5-9-årige. Sted: Bastionen.
  • Tirsdag 17. oktober kl. 11 og kl. 13: “Chappers rumrejse”. Målgruppe: 5-9-årige. Sted: Teaterbus på Torvet.
  • Fredag 20. oktober kl. 15: “Coyote - den indianske myte”. Målgruppe: 3-9-årige. Sted: Bastionen.
  • Torsdag 2. november kl. 19: “Jekyll on ice”. Målgruppe: Fra 10 år og op samt voksne. Sted: Bastionen.

Læs mere om de enkelte forestillinger på nyborgbibliotek.dk eller kulturskyen.dk

www.nyborgbibliotek.dk

Praktisk

Billetter til forestillingerne er gratis, men skal bestilles via nyborgbibliotek.dk eller kulturskyen.dk, hvor man også kan læse mere om forestillingerne.
OBS: Der åbnes først for billetsalg en uge før forestillingen.

 

Sidst opdateret 03. oktober 2017