Lav fællesspisning i uge 45

Fællesspisning er en god måde at være sammen på, lære naboerne at kende, møde nye bekendskaber, ses med familien, hygge i klubben eller som institution eller forening invitere lokalområdet indenfor og styrke forholdet til nærmiljøet.

Logo fra Danmark spiser sammen

Det behøver ikke være svært.

Man sætter selv rammerne og bestemmer, om der skal inviteres til suppe, bål mad, smørrebrød, efterårsgryde eller noget helt andet. Det er også helt op til jer at bestemme tid, sted, om maden skal laves i fællesskab eller bestilles udefra og om der fx skal være deltagerbetaling.

På hjemmesiden DanmarkSpiserSammen.dk kan I derudover tilmelde jeres arrangement og komme på kortet, som viser alle fællesspisninger i uge 45.
Det giver god synlighed og kan fx hjælpe jer med at trække flere spisende til.

www.DanmarkSpiserSammen.dk

Mod ensomhed

Bag kampagnen i uge 45 står Folkebevægelsen mod Ensomhed, som Nyborg Kommune også er en del af.

Kampagnen ønsker med spisearrangementer over hele landet gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab.
På den måde sætter bevægelsen fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen. Målet er at komme ud i enhver krog af Danmark – på tværs af generationer og kulturer.

Sidst opdateret 01. november 2017