Spøgelset viser rundt på slottet

Der sker en masse i skolernes efterårsferie på Østfyns Museer. Nu kan du også få Nyborg Slots historie fortalt af et vaskeægte øjenvidne.

Børn og spøgelser på Nyborg Slot

Onsdag 18. oktober viser spøgelset af adelsmanden Torben Oxe nemlig rundt på Nyborg Slot og fortæller historier fra dengang, kongerne boede på slottet.

I 1517 blev adelsmanden Torben Oxe halshugget efter ordre fra kongen. Nu kan du komme med ham rundt på Nyborg Slot, hvor han fortæller mere om sin dramatiske død, de voldsomme begivenheder på reformationstiden i forbindelse med den store særudstilling Tro!, dommen over de sidste kongemordere i 1287 og de mange andre spændende begivenheder, der er foregået på slottet.

Nyborg Slot og Borgmestergården har dannet rammen om nogle af optagelserne af fan-fiction filmen Death Eater Hunt, der tager udgangspunkt i Harry Potters univers. Det var oplagt i den forbindelse at lade nogle af de spændende personer, der har tilknytning til slottet genopstå og selv fortælle deres dramatiske historie.

Spøgelses fortæller historien for hele familien. Som afslutning på turen serverer spøgelset også smagsprøver - men mon du kan lide spøgelsers festmad?

Familierundvisning på Nyborg Slot onsdag 18. oktober kl. 15-17. Gratis for børn under 18 år. Alm. entré for voksne (70 kr.).

Tilmelding nødvendig på www.nyborgslot.dk

For yderligere oplysninger, kontakt

Janus Møller Jensen, afdelingsleder Nyborg Slot & Borgmestergården, tlf. 6531 0207, mobil: 2396 2076, e-mail: jmj@ostfynsmuseer.dk

Sidst opdateret 16. oktober 2017