Nyborg Kommune vil råbe højere i Danmark

Nyborg Kommune er mere end en motorvejsafkørsel, hvor forbikørende kan få mad og benzin. Det ved nyborgenserne, men nu skal et nyt tiltag skabe mere opmærksomhed om byen i resten af landet.

Som en naturlig konsekvens af de store internationale projekter Nyborg Kommune har i gang eksempelvis omkring Nyborg Slot, og den øgede fokus på bosætning og turisme,  har kommunen valgt at satse på en mere målrettet kommunikation mod hele landet.

- Vi er sikre på, vi har et stort uudnyttet potentiale af gode historier, og nu er vores mål at råbe det så højt, at alle i landet kan høre det, forklarer borgmester Kenneth Muhs tankerne bag ansættelsen af en journalist, der har som hovedopgave at øge Nyborg Kommunes synlighed i det danske mediebillede.

Det er en erfaren journalist, strategisk rådgiver og entreprenør kommunen har hentet ind til at løse opgaven.

Lone Mørup har de sidste 10 år drevet egen kommunikations- og fundraisingvirksomhed, er bosiddende i byen, men har som tilflytter helt naturligt en mere spørgende tilgang til, hvordan kommunen agerer i forhold til at råbe op og gøre opmærksom på de gode historier.

Lone Mørup er tilknyttet direktionen.  

For yderligere oplysninger, kontakt

Kenneth Muhs, borgmester, tlf. 6333 7101, mobil: 2159 9966, mail: kmu@nyborg.dk

Lone Mørup, journalist, tlf. 6333 7724.

 

Sidst opdateret 19. april 2018