Jobcenter Nyborg og Byg Til Vækst sætter spot på rekruttering til byggebranchen

Tirsdag 21. august 2018 bød borgmester Kenneth Muhs velkommen til Beskæftigelsesudvalget og repræsentanter fra Byg til Vækst i Jobcenter Nyborg for at sætte fokus på Bygge-anlægsbranchen.

Byg Til Vækst blev stiftet som en netværksforening af de fynske borgmestre, så hele Fyn har en arbejdsstyrke, der kan matche fremtidens store fynske anlægsprojekter.

 

I samme forbindelse har Jobcenter Nyborg, i samarbejde med Byg Til Vækst indviet en ny inspirationsvæg.

 

Inspirationsvæggen skal være med til at skabe opmærksomhed og motivation til borgerne om jobåbninger, opkvalificering og brancheskift i byggebranchen. Selve arrangementet blev afholdt i Praktikplads Nyborg, der dagligt understøtter rekruttering og matchet mellem borgere og virksomheder i Nyborg Kommune.

 

Kenneth Muhs understregede blandt andet væsentligheden af et vedvarende fokus på området for at imødekomme manglen på arbejdskraft i byggebranchen.

Netop det at motivere ledige borgere til at vælge håndværksfagene, og ikke mindst understøtte brancheskift, vil også i fremtiden være en vigtigt prioritet for jobcentrets arbejde.

 

Hvis du er interesseret så kontakt Jobcenter Nyborg omkring praktikker, lærepladser, brancheskift og uddannelse på telefon 6333 8080.

 

Sidst opdateret 22. august 2018