Spot på fuldkornet

Der er mange fordele ved at spise fuldkorn. Undersøgelser viser at fuldkorn i maden bidrager til at fremme og bevare et godt helbred og forebygger overvægt og livsstilssygdomme. Fuldkorn er således et sundt valg.

Logo for Årets fuldkornsdag

Danmarks Tekniske Universitet vurderer, at 70 % af danskerne spiser for lidt fuldkorn. Det er nemlig kun omkring 30 % af danskerne, som spiser Sundhedsstyrelsens anbefalede mængde på 75 gram fuldkorn om dagen.

Men hvad er fuldkorn?

Fuldkorn kan enten være hele eller forarbejdede kerner. En almindelig myte om fuldkorn er, at det kun er hele kerner, som er fuldkorn. Men fuldkorn kan både være knækkede og skårne kerne, samt helt fint-malet fuldkornsmel. Fuldkorn betyder blot, at alle dele af kornet er malet med, så melet får alle fuldkornets sunde egenskaber.

Nyborg Kommune deltager i uge 3 i markeringen af Årets Fuldkornsdag, arrangeret af bl.a. Fødevarestyrelsen. Selve fuldkornsdagen er fredag 19. januar 2018, men Nyborg Kommune sætter hele ugen spot på fuldkornet.
Kommunens biblioteker, børnehaver og vuggestuer har i forbindelse med ugen modtaget kampagnematerialer med opskrifter, plakater og klistermærker.

Derudover er der mulighed for at snakke om fuldkornet med sundhedskonsulenterne på  de forebyggende hjemmebesøg.

For yderligere oplysninger, kontakt

Katrine Frost Grønholdt, sundhedskonsulent, tlf. 6333 8104, e-mail. kfg@nyborg.dk

Sidst opdateret 15. januar 2018