Guidet ADP Sejltur på Storebælt

Kysten er klar, så nu stævner ADP Sejlture ud hver tirsdag i sommerferien kl. 13 – første gang er 3. juli.

Undersiden af Storebæltsbroen

Når sommerferien i Nyborg starter, kan den som noget nyt også opleves til vands.

ADP Sejlture er guidede ture, hvor der ombord også bliver fortalt om naturen og kulturen til havs, og mon ikke der falder et par sørøverhistorier af hist og her.

Med start fra Østerhavnen ved Kiropraktorhuset begynder en to timers flot sejlads ud på Nyborg Fjord, omkring  Avernakke, ind mod Holckenhavn Fjord, langs Kajbjergskoven. Derefter sættes kurs mod Storebæltsbroen, Knudshoved og Slipshavn. På vejen retur går sejladsen forbi ADP havnearealer på Lindholm, der i dag er en aktiv erhvervshavn, og forbi Sølyst og de gamle DSB-arealer, hvor nye boliger skyder op på stribe, og hvor det gamle DSB værksted nu huser Nyborg Destilleri, Danmarks største mikrodestilleri.

Billetter kan købes online på Visitnyborg.dk eller ved henvendelse hos VisitNyborg, Torvet 2, 5800 Nyborg.

www.visitnyborg.dk

Sidst opdateret 22. juni 2018