Nyborg Kommune er med til at sætte fokus på mænds sundhed

Fars Store Maddag, Mad for mænd, Floorball og Mandehørm er arrangementer som alle løber af stablen i uge 24 i Nyborg Kommune.

Logo Mens Health Week

Arrangementerne er en del af den nationale kampagne Mænds Sundhedsuge, som foregår over hele landet.

Mænd halter fortsat efter kvinder, når det kommer til middellevetid, hvor mænd i gennemsnit lever ca. 4 år kortere end kvinder. Derfor er der i Mænds Sundhedsuge, fokus på mænds sundhed og formålet er, at inspirere og motivere særligt mændene til en sundere livsstil.

- Undersøgelser viser at danske mænd synes, at det er lettere, at dyrke motion og spise sundere mad, hvis det foregår sammen med andre. I Mænds Sundhedsuge ønsker vi at skabe aktiviteter,  som netop giver mulighed for sociale oplevelser med sund mad og motion, udtaler formanden for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Jan Reimer Christiansen.

Nyborg Kommune tilbyder i mænds sundhedsuge en række spændende GRATIS arrangementer: 

  • Mad for mænd: 11. juni åbner vi op for køkkenet på Danehofskolen. Der er fokus på fælles madlavning ud fra lækre opskrifter som en af Nyborg Kommunes sundhedskonsulenter har med. Arrangementet foregår fra 16.20-19.00, Danehofskolen, Ringvej 1, 5800 Nyborg.
  • Fars Store Maddag: 12. og 13. juni afholder vi Fars Store Maddag, hvor børn i 2.-5. klasse og deres fædre har mulighed for at være med til fælles sund madlavning i Danehofskolens køkken. En sundhedskonsulent fra Nyborg Kommune står klar med lækre opskrifter og en hjælpende hånd. Arrangementet foregår fra 16.20-19.00, Danehofskolen, Ringvej 1, 5800 Nyborg.
  • Floorball og mandehørm: 12. og 13. juni inviterer Nyborg Kommune til floorball-aktiviteter og mandehørm. Når aktiviteterne er færdige samles vi til en anderledes ”3. halvleg” med en let sund madpakke. Aktiviteterne foregår udenfor på græs. Arrangementet foregår fra 17.00-19.00 ved Nyborg Idræts- og Fritidscenter, Storebæltsvej 13, 5800 Nyborg – Vi mødes ved hovedindgangen.

Af hensyn til planlægningen er tilmelding nødvendig. Tilmelding foregår via mail: sund@nyborg.dk – Tilmeld med navn og telefon nr. og hvilken dag du vil deltage.

For yderligere information, kontakt

Thomas Smidt Hvidberg, sundhedskonsulent, tlf. 6333 8110.

Frederik Svendsen, sundhedskonsulent, tlf. 6333 8108.

Sidst opdateret 04. juni 2018