Seneste status på togulykke på Storebæltsbroen

De uskadte og de sårede passagerer er nu alle væk fra toget. De tilskadekomne er i behandling på sygehuset. Der er fortsat ikke muligt at sige noget konkret om de omkomne.

Der er fortsat ikke muligt at sige noget om de seks personer, der omkom i togulykken på Storebæltsforbindelse - hverken identitet, alder eller nationalitet. Ulykken har en karakter og nogle omstændigheder, som gør, at der vil gå en rum tid, inden politiet har mulighed nærmere oplysninger om de omkomne.

Politiet kan først melde noget ud, når de omkomne er identificeret og deres pårørende er underrettet.

Lige nu arbejdes der på at klargøre toget til at blive flyttet og kørt til et område, hvor det kan blive undersøgt politiet og havarimyndighederne. 

DSB har indsat togbusser mellem Nyborg og Korsør. Banedanmark arbejde på at få afklaret, hvornår togene kan køre igen. Politiet henviser til Banedanmark og DSB for yderligere information.

Ring til politiet, hvis du var med toget og ikke er registreret
Passagerer fra det forulykkede tog, som IKKE allerede er blevet registret, skal kontakte politiets center for katastroferegistrering, så vi kan få deres navne og kontaktinformationer af hensyn til vores efterforskning. Nummeret er 9697 0000.

Fyns Politi, DSB og Beredskab Fyn og sundhedsberedskabet i Region Syddanmark vil om cirka to uger indkalde til et møde, hvor de passagerer og pårørende, der måtte have nogle uafklarede spørgsmål kan få lejlighed til at stille dem direkte til myndighederne.

Udvis respekt
Der nu åbent for biltrafik i alle begge retninger på Storebæltsbroen. Vær opmærksom på, at det fortsat frarådes at køre på broen med vindfølsomme køretøjer. Vi henstiller til, at bilisterne IKKE nedsætter hastigheden, når de passerer ulykkesstedet – og at de IKKE tage fotos eller video af respekt for ofrene for ulykken. 

Pressemeddelelse fra Fyns Politi 2. januar kl. 11.15

6 omkomne og 16 sårede i ulykken på Storebæltsbroen

Fyns Politi oplyser, at der er på nuværende tidspunkt konstateret 6 omkomne og 16 sårede fra ulykken på Storebæltsbroen. Ulykken skete kort før kl. 7.35 onsdag morgen.

Politi og redning arbejder fortsat på stedet. 

Der er åbent for biltrafik i østlig retning. Der er nedsat hastighed. Nu hvor der er åbnet for trafikken igen i den ene retning, opfordrer vi bilisterne til at respektere den alvorlige ulykke og til lade være med at tage billeder eller at køre langsomt forbi ulykkesstedet.

Pårørende kan ringe på tlf. 9697 0000 for at få nærmere oplysninger om deres pårørende.

Pressemeddelelse fra Fyns Politi 2. januar kl. 9.45 

Flere dræbte i togulykke på Storebælt

Fyns Politi kan nu bekræfte, at flere mennesker har mistet livet i togulykken på lavbroen over Storebælt. 

Politiet har lige nu ikke yderligere oplysninger om de dræbte eller om antallet af omkomne.

Politiet har oprettet et evakueringscenter i Nyborg for passagererne fra toget. Det er beliggende i Nyborg Idrætscenter, Storebæltsvej 13-14. Der vil ikke være adgang for pårørende. Der vil være et psyko-socialt beredskab til stede til at modtage og hjælpe passagerne.

Politiet opfordrer alle, der har været om bord i toget om at kontakte deres pårørende og oplyse, at de ok. Pårørende til togpassagerer fra ulykken kan ringe på tlf. 9697 0000 for at få nærmere oplysninger om deres pårørende. Man skal IKKE ringe til Odense Universitetshospital.

Sidst opdateret 02. januar 2019