Beskæftigelsesindsats giver 1. plads for andet år i træk

Nyborg Kommune har samlet set opnået det bedste resultat for at få borgere i beskæftigelse.

Medarbejderne i Jobcenter Nyborg blev budt velkommen af ledelsen onsdag morgen 23. oktober 2019. Medarbejdernes daglige og vedholdende arbejde blev fejret med flag og friskbagte rundstykker.

Direktør Marianne Stentebjerg udtaler: - Jeg er utrolig stolt over Jobcenter Nyborgs resultater. Der er ingen tvivl om, at det er et stort stykke arbejde af medarbejderne at nå så langt, ligesom det har krævet nytænkning og vedholdenhed. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at den her indsats og dette resultat for andet år i træk er en daglig motivationsfaktor.
Derfor er det også meget velfortjent at medarbejderne fejres lige fra morgenstunden i dag.

Den seneste benchmarking fra Beskæftigelsesministeriet viser, at Nyborg Kommune indtager førstepladsen for sin beskæftigelsesindsats.

Tallene fra Beskæftigelsesministeriets  benchmarking kan læses her

Sidst opdateret 23. oktober 2019