COVID-19 vaccination på kommunens plejecentre først i januar

I løbet af de første uger af januar 2021 forventer vi at tilbyde beboere og ansatte på kommunens plejecentre den første vaccination mod COVID-19.

Det går stærkt med at vaccinere, og vi forventer derfor allerede i løbet af de første uger af januar 2021 at tilbyde vaccination til vores ældre medborgere og personalet på plejecentrene i Nyborg Kommune. Den præcise dato oplyser plejecentrene til beboerne, så snart de kender den endelige vaccinationsplan.

Odense Kommune var den første kommune på Fyn til at vaccinere. I løbet af de kommende dage vil Odense Kommune være færdige med første runde af deres vaccinationer. 

Lørdag 2. januar 2021 begynder Nordfyns Kommune med at vaccinere og herefter Kerteminde og Svendborg. Efterfølgende de øvrige fynske kommuner – herunder Nyborg Kommune. Prioriteringen af vaccinerne er sket på baggrund af incidenstallet fra 27. december 2020.

Det er de praktiserende læger, der forestår vaccinationen på de enkelte plejecentre.

Yderligere informationer om vaccination til borgere i Nyborg Kommune oplyses løbende her på siden.

For yderligere oplysninger, kontakt

Marianne Stentebjerg, direktør. Tlf. 5182 9713, e-mail: mste@nyborg.dk

Lone Mørup, pressechef. Tlf. 2594 0599, e-mail: lmm@nyborg.dk

Sidst opdateret 28. december 2020