Vi søger frivillige til kurset 'Lær at tackle hverdagen som pårørende'

Er du pårørende til et familiemedlem med svær eller kronisk sygdom? Brænder du for at lære fra dig, inspirere og skabe netværk, så kan du blive vores nye frivilliginstruktør.

Vi søger instruktører til kurset 'LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende'. Som pårørende står man ofte over for mange nye udfordringer i hverdagen, som for andre kan være svært at sætte sig ind i. På kurset får deltagerne inspiration og samvær fra andre pårørende og redskaber til at tackle de udfordringer, de står i. Kurset fokuserer på hvordan deltageren, som pårørende, fortsat kan trives i en hverdag, hvor sygdom fylder meget. 

For at blive instruktør skal du på en 4 dages uddannelse, hvor du lærer at bruge konkrete redskaber og får indsigt i, hvad der er vigtigt for pårørendes trivsel. Som instruktør underviser du sammen med en anden instruktør. Du vil have tæt sparring med uddannede instruktører både igennem uddannelsen og senere ved afholdelse af kurserne. 

Vi søger:

  • dig der har erfaring som pårørende til en nærtstående med langvarig eller alvorlig sygdom
  • dig der har lært at passe på dig selv i en hverdagen som pårørende
  • dig der har lyst til at undervise og dele erfaringer med andre pårørende

Ved yderligere information kan du kontakte sundhedskonsulent Luise Hyllekilde Andersen på e-mail: sund@nyborg.dk eller tlf. 6333 8106. 

 

Sidst opdateret 27. februar 2020