Den Ubrydelige Vane - Gratis foredrag med Jacob Søndergaard

Onsdag 29. januar 2020 inviterer Nyborg Kommune alle borgere til gratis foredrag med Jacob Søndergaard om at få en sundere livsstil og mere energi.

Den ubrydelige vane, ved Jacob Søndergaard, Foredragsholder og Sundhedsrådgiver. Foto: Ursula Bach, Pension Danmark

Den ubrydelige vane, ved Jacob Søndergaard, Foredragsholder og Sundhedsrådgiver. Foto: Ursula Bach, Pension Danmark

Vaner er svære at ændre. Især hvis man har haft dem længe, kan de nærmest føles ubrydelige. 

Til foredraget vil foredragsholder, sundhedsrådgiver og tv-vært Jacob Søndergaard tage dig gennem en interessant rejse i motivationspsykologien og redegøre for de største myter inden for forandring.

  • Hvorfor er det svært at skabe forandring og sundere vaner?
  • Hvilken indflydelse har dine relationer, skolen og din arbejdsplads på, hvor sundt du lever?
  • Hvor lidt skal der i virkeligheden til for at få skabt momentum?

De fleste tror fejlagtigt, at sundhed kun kan opnås med en vilje og motivation, som det fx ses hos en jægersoldat, men det er langt fra sandheden. 

Under foredraget vil Jacob give deltagerne simple anvisninger på sund og nærende mad og en række praktiske øvelser, så alle mærker, hvor let det er at gøre en forskel for sig selv og sin krop.

Jacob vil desuden krydre foredraget med røverhistorier fra tv-programmet Rigtige Mænd og kodeordet er humor, som en naturlig genvej til forandring. 

Er du frisk på at bryde dine vaner, så kom og bliv inspireret! 

Før og efter foredraget vil der være mulighed for at høre mere om Nyborg Kommunes mange sundhedstilbud, som fx rygestop forløb, kostvejledning for kronikere og svært overvægtige, online vejledningstilbuddet LIVA, Fit&najs – tilbud til børn og unge med overvægtige, Sundhedstilbud til unge, Lær At Tackle mestringskurser m.fl.  

Foredraget finder sted onsdag 29. januar 2020 kl. 19-21 (dørene åbner 18.30) på Nyborg Gymnasium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg.  

Du kan tilmelde dig her - frist senest 24. januar 2020

Foredraget er gratis. Fremvis elektronisk eller printet billet ved indgangen.

For yderligere oplysninger kontakt Sundhed og Forebyggelse på e-mail: sund@nyborg.dk.  

 

Sidst opdateret 10. januar 2020