Fyn Cykler Sammen – hver for sig i Nyborg

Mandag 1. juni kl. 10-13 har du mulighed for at være med i Fyn Cykler Sammen – hver for sig i Nyborg.

Fyn cykler samme hver for sig

VisitNyborg inviterer alle til at cykle Tour de France 2021 opløbstrækningen fra Hjejlevej ind ad Storebæltsvej og selvfølgelig over den ’rigtige’ målstreg ved Circle K. 

På parkeringspladsen overfor Fyens Badestrand (Fyns største og bredeste strand) har VisitNyborg pitstop. De første 500 kan få tanket op med både müslibarer, Tour de France-vand og en gul drikkedunk.

Hele opløbsstrækningen er pyntet med gule balloner og gult logo på cykelstien. Ved målstregen ved Circle K kører du igennem en gul ballonportal, og vores turistambassadører hylder dig med flag.

Alle der tilmelder sig via linket nedenfor, og tager et billede fra opløbsstrækningen eller målstregen, er med i lodtrækningen om henholdsvis fire gavekort til valgfri restaurant/café i Nyborg og to gavekort til Fri Bike Shop i Nyborg. Alt du skal gøre er at sende billedet til vores facebookside Fyn Cykler Sammen, eller lægge det op på Instagram med hashtaggene #fyncyklersammen #visitnyborg #tdfnyborg2021. Husk, at din profil skal være offentlig, for at vi kan se dit billede.

Tilmelding til Fyn Cykler Sammen

Læs mere om storslåede cykeloplevelser i Nyborg her
 

 

Sidst opdateret 27. maj 2020