Sådan genåbner 6. - 9. klasse

Den 7. maj 2020 offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen, at de større børn kan komme i skole igen fra 18. maj 2020.

I den forbindelse kan vi nu fortælle, at folkeskolerne i Nyborg Kommune tager imod alle elever fra mandag 18. maj.

I løbet af i morgen, torsdag 14. maj, vil de enkelte skoler via AULA fortælle, hvordan åbningen konkret kommer til at foregå.

Der vil være forskel fra skole til skole, men alle elever kan forvente at skulle møde om morgenen og få fri inden for almindelig skoletid. Det bliver altså ikke nødvendigt at lave sen eftermiddagsundervisning.

På grund af helt særlige omstændigheder på Danehofskolen, er det allerede meldt ud, hvordan det kommer til at foregå der.

Sidst opdateret 13. maj 2020