Coronavirus: Information til forældre med børn i skoler eller dagtilbud m.v.

Vær opmærksom på børn, der har været på ferie i de særlige risikoområder.

Som udgangspunkt skal man IKKE mistænke, at et barn/en ung på daginstitution eller i skole m.v. med feber, hoste eller vejrtrækningsproblemer er smittet med Coronavirus. Opmærksomheden skal fortsat kun rettes mod børn, som har været i et af de særlige risikoområder og hjemvendt efter 2. marts.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ALLE personer – børn og voksne – der er kommet hjem fra et af de særlige risikoområder, holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomsten. Og samtidig ikke besøger sygehuse, plejecentre og andre steder, hvor der er ældre, syge eller kroniske borgere, idet disse borgere er særligt udsatte, hvis de smittes med Coronavirus.

Forældre skal kontakte skole eller dagtilbud, hvis man holder sig hjemme efter hjemkomst fra et af de særlige risikoområder, jf. sst.dk.

coronasmitte.dk

Daginstitutioner, skoler m.v. opfordres til at efterleve de generelle hygiejneråd:

  • Vask hænder hyppigt og grundigt med sæbe og vand, brug evt. håndsprit
  • Nys og host i ærme eller albuebøjning

Sundhedsstyrelsens aktuelle viden tyder det på, at langt de fleste børn og unge smittet med Coronavirus har et mildt forløb af sygdommen. Der er ikke påvist øget risiko for alvorlig sygdom blandt børn og unge, der smittes med Coronavirus, og der er samlet set en lavere forekomst af smitte med Coronavirus blandt børn og unge i forhold til blandt voksne og ældre.

Daginstitutioner og skoler følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vejledninger og holder sig løbende opdateret..

Du kan læse mere om, hvordan Nyborg Kommune håndterer Coronavirus her

Sidst opdateret 04. marts 2020